Referencer


Børneteatret Ratatas

spiller primært i børnehaver, vuggestuer, dagplejen og på biblioteker.

Børneteatret Ratatas

henvender sig også til børn og unge med særlige behov.

Børneteatret Ratatas

laver skræddersyede projekter til en given ramme.

Børneteatret Ratatas

spiller til arrangementer for meget store grupper.

Her er eksempler

på særlige arrangementstyper:


Handicap foreningen "Cornelia de Lange" - CDL


Børneteatret Ratatas har gennem mange år spillet til "CDL's" årlige landsstræf for familier. "CDL" syndromet kan give både fysisk og psykisk handicap. Børneteatret Ratatas har lavet forestillinger og workshops, der rummede både børn og unge med "CDL" syndromet samt deres søskende og voksne.

Specialinstitutionen Resen


I foråret/sommeren 2005 lavede Børneteatret Ratatas et større projekt på Specialinstitutionen "Resen" i Skive. Det indbefattede en række workshops for deres grupper: Multihandicapgruppen, Børnehaven, skolegruppen og ungdomsgruppen. Børn fra 3 år til 18 år med meget forskelligt udviklingsniveau og udgangspunkt. Forløbet tog afsæt i H.C. Andersens eventyr "Tommelise" og kulminerede i et stort arrangement, hvor alle børnene spillede forestillingen for deres forældre og søskende til sommerfest.

Specialbørnehaven Skovhuset


I foråret 2011 lavede Børneteatret Ratatas et større projekt i specialbørnehaven "Skovhuset" i Viborg - en børnehave for autistiske børn. Projektet tog afsæt i vores forestilling "Mester Jakob". Vi indledte med workshops for mindre grupper og byggede gradvis op. Det hele kulminerede i en forestilling for forældre og søskende til et sommerarrangement, hvor alle børnehavens børn optrådte. Hvert barn fik en Cd med forestillingen "Mester Jakob" med hjem. Institutionen købte en "Mester Jakob"-dukke og spande og skeer, så legen kunne fortsætte på stedet.

Daginstitutionernes kulturdag i Skive
- for 500 børn & voksne i fri luft.


Fra 2006 til 2010 blev Børneteatret Ratatas bestilt til at lave underholdning for 350-500 mennesker til Daginstitutionernes Kulturdag i Skive i den centrale park: Anlægget. Hvert år med sit specifikke tema. Børneteatret Ratatas forberedte "en forestilling" til temaet, med involvering af alle 350-500 børn og voksne. Som forberedelse for de involverede institutioner blev der afholdt en workshop med præsentation af temaets indhold og sange. Børneteatret Ratatas lavede hvert år en Cd med musik og sang fra temaets "forestilling", der blev givet til hver deltagende institution - Den blev brugt i flere af institutionernes sommerfester, og til at lege videre med, når man hjem igen. Temaerne var: " "Ridderleg" i 2006 " "Rumrejsen" i 2007 " "Underverdenen" i 2008 " "Junglen" i 2009 " "Dragen i Bjerget" i 2010.

Cirkus projekt i børnehave på Lolland


Børneteatret Ratatas lavede i foråret 2011 et tredages cirkus projekt i Søllested på Lolland. Første dag spillede vi vores forestilling "Sikke et Cirkus" for børnehaven "Tryllefløjten". De to følgende dage lavede vi workshops med mindre grupper. Børnehaven lavede efterfølgende, uden Ratatas, deres egen cirkusforestilling til sommerfest med forældre og søskende. De fik en Cd med musik og sange, som de brugte til som underlægning til deres forestilling.

Rosenholm Dagpleje


Børneteatret Ratatas lavede i efteråret 2006 et større projekt med 26 workshops og 5 forestillinger for alle dagplejere og deres børn i Rosenholm Kommune. Workshopperne var også et kursus til dagplejerne i at kombinere teater, leg og musik. Til projektet var der en personaleaften, hvor Børneteatret Ratatas stod for at få alle på gulvet med musik og sjov.

Mariager Fjord Dagpleje 2008 & 2011


I efteråret 2008 spillede Børneteatret Ratatas forestillingen "Mester Jakob" for samtlige dagpleje- og vuggestuebørn i Mariager Fjord Kommune. Projektet var et samarbejde mellem dagplejen og bibliotekerne - det blev til 18 forestillinger. Hver dagplejemor fik en Cd med forestillingen med hjem, så man kunne lege videre derhjemme. I efteråret 2011 gentog Børneteatret Ratatas projektet. Denne gang med 16 forestillinger. Ved så store projekter giver Ratatas rabat på de enkelte forestillinger.

"Stjerneskud" i Arden


I 2005, 2006 og 2007 turnerede Ratatas med forestillinger i forbindelse med "Stjerneskud" i Arden Kommune - En kulturfestival, hvor alle børn fra 1-18 år fik en kulturoplevelse. Ratatas spillede både for dagplejen, børnehaven og de små skoleklasser.

Børnehaven "Hobitten"


Ratatas lavede gennem flere år projekter for børnehaven "Hobitten" i Viborg. Ud fra et tema arbejdede vi en forestilling frem med børn og voksne. Vi havde premiere på torvet i Houlkær Centret for forældre og forbipasserende.

Kulturnat


Børneteatret Ratatas har flere steder spillet i anledning af kulturnat.

DGI stævne


I forbindelse med DGI stævne for 2-6årige i jan. 2012 spiller Børneteatret Ratatas en speciel udgave af forestillingen "Rumrejsen". Vi laver 3 korte forestillinger på hver ½ time for puslinge gymnasterne og deres forældre - ca. 200 personer pr. forestilling. "Rumrejsen" er en forestilling med masser af bevægelse. Hvert hold får en Cd med musik og sang, så man selv kan lege "rumrejsen", når man næste gang er til gymnastik.

Fåborg Midtfyns biblioteker


I foråret 2009 og 2010 turnerede Børneteatret Ratatas på alle kommunens biblioteker med forestillinger for både de 1-3årige og de 3-6årige. Ved så store bestillinger giver Børneteatret Ratatas rabat på de enkelte forestillinger.

Viborg bibliotek efterårs ferie


Børneteatret Ratatas har besøgt mange biblioteker. Viborg bibliotek er en af de tilbagevendende kunder. Der har vi spillet en del efterårsferier, som en del af bibliotekets tilbud til børn og familier.

CirkusProjekt i landsbyen Hald


I sommeren 2006 lavede Børneteatret Ratatas et tredages projekt i landsbyen Hald ved Limfjorden. Projektet var et sommerferie projekt for landsbyens ca. 70 børn. Temaet var "Cirkus". Alle børn var klædt ud som artister og dyr i den store gallaforestilling, hvor byens borgere blev inviteret.

Skanderborg Slotskirke


Børneteatret Ratatas har spillet til dåbstræf og børnegudstjenester i flere kirker. Skanderborg Slotskirke har været en tilbagevendende kunde.

Tunø festival


Børneteatret Ratatas har flere år spillet i børneteltet på Tunø festival.

Udvidet julearrangement hos elektronikfirmaet "YIT"


Til jul kommer Børneteatret Ratatas vidt omkring til både foreninger og firmaer. En af de absolutte stamkunder har været firmaet "YIT" i Fredericia. Gennem en årrække har Børneteatret Ratatas spillet juleteater for "YIT's" ansatte og deres børn. Udover selve forestillingen har vi spillet musik og julehygget, mens der blev klippet julepynt, vi har lavet dans og leg omkring juletræet og uddelt julegaver og godteposer.




Til startside